Som arvelader kan du have et ønske om at beskytte arven og sikre, at den bliver forvaltet fornuftigt. Måske ønsker du ikke, at en arving skal have fri adgang til pengene med det samme, eller du vil gerne bestemme, at arven først skal kunne bruges på et senere tidspunkt. I så fald kan du vælge at båndlægge arven i dit testamente.

Hvad betyder båndlæggelse?

Når arv båndlægges, betyder det, at arvingen ikke frit kan disponere over arven. Arvingen kan som udgangspunkt få udbetalt afkastet – for eksempel renter eller udbytte – men ikke selve kapitalen. Båndlæggelsen beskytter samtidig arven mod arvingens kreditorer, som derfor ikke kan kræve udlæg i midlerne.

Hvor længe kan arv være båndlagt?

Hvor længe båndlæggelsen kan vare, afhænger af, hvem der modtager arven. Hvis arvingen er en livsarving – altså et barn, barnebarn eller oldebarn – kan den del af arven, der udgør tvangsarv, kun være båndlagt, indtil arvingen fylder maks. 25 år. Den resterende del af arven, den såkaldte friarv, kan derimod båndlægges uden tidsbegrænsning. Det kan for eksempel bestemmes, at båndlæggelsen skal ophøre, når arvingen bliver gift, får et barn eller når en bestemt alder.

Er arvingen ikke livsarving, kan hele arven båndlægges uden tidsbegrænsning.

Hvordan forvaltes båndlagt arv?

Båndlagt arv skal som udgangspunkt indsættes i en godkendt forvaltningsafdeling i et pengeinstitut. Her administreres midlerne, så de kun kan anvendes i overensstemmelse med testamentets bestemmelser.

Administrationen sker enten af forvaltningsafdelingen, eller hvis der er indsat en specifik båndlæggelsesbestyrer - evt. 1 – 3 personer, som du stoler på, vil håndtere forvaltningen i overensstemmelse med dine ønsker og instrukser. Bemærk, at tvangsarvens forvaltning ikke kan lægge ud til en person, man selv udpeget. Denne del af arven er håndteret i henhold til særskilte regler om forvaltning.

Hvis arvingen samtykker, kan arven også båndlægges i andre aktiver, for eksempel fast ejendom. I så fald er det nødvendigt, at der bliver tinglyst en erklæring om båndlæggelsen, så ejendommen ikke kan sælges eller belånes uden tilladelse fra Familieretshuset. Hvis salget bliver godkendt, skal pengene fra salget fortsat være båndlagt.

Bestemmelse om frigivelse af den båndlagte arv

Du kan i dit testamente bestemme, hvornår og hvordan arven skal frigives.

Det kan enten være, når arvingen opnår en specifik alder, ved specifikke begivenheder eller behov som f.eks. ved køb af bolig, eller uddannelsesformål, eller eventuelt frigivelse i rater.

Frigivelse af båndlagt arv af begrænset værdi

En båndlæggelse kan ophæves i visse situationer. Hvis den samlede arv er af begrænset værdi – omkring 100.000 kroner – kan arvingen søge Familieretshuset om, at båndlæggelsen ophæves og frigivelse af hele arven. Det samme gælder, hvis der er tale om tvangsarv til en livsarving mellem 18 og 25 år. Medmindre der er særlige omstændigheder, der taler imod frigivelsen af hele arven, vil en sådan anmodning som udgangspunkt blive fulgt. Er der derfor særlige hensyn at tage i det konkrete tilfælde, bør du overveje om du i dit testamente skal begrunde båndlæggelsen.

Der kan også ske frigivelse, hvis båndlæggelsen ikke længere tjener et rimeligt formål. Det kan for eksempel være, hvis arvingen har brug for midler til uddannelse, bolig eller andre væsentlige formål.

Selvom man kan båndlægge både store og små summer, skal man derudover være opmærksom på, at en Forvaltningsafdeling tager et årligt gebyr for håndtering af den båndlagte arv. Det kan ofte betale sig at undersøge, hvilke gebyrer og omkostninger de enkelte forvaltningsafdelinger tager for håndteringen.

Overvej at beskrive dit formål

Hvis du ønsker at båndlægge arv, er det en god idé i testamentet at begrunde, hvorfor du båndlægger arven, og hvad du gerne vil opnå eller forhindre. Det kan gøre det lettere for Familieretshuset og forvaltningsafdelingen at vurdere, om båndlæggelsen fortsat skal gælde, hvis der senere opstår tvivl, eller hvis arvingen søger om båndlæggelsen ophævet.

Særeje

Medmindre du bestemmer andet, vil en båndlagt arv tilhøre arvingen som kombinationssæreje, hvilket betyder, at arvingen ikke skal dele arven med sin ægtefælle, hvis de bliver skilt eller separeret, eller hvis arvingens ægtefælle dør før arvingen. Dør arvingen imidlertid før sin ægtefælle, bliver arven delingsformue og indgår i fællesbodelingen.

Ønsker du at arven har en anden særejetype, skal dette specifikt indskrives i testamentet. Det kan f.eks. være fuldstændigt særeje eller arven kan overvejes, at indgå i en successionsrækkefølge, hvor arven går videre til den “næste i en bestemt personrækkefølge” - f.eks. arvingens børn, når arvingen selv går bort.

oooOooo

Der er mange ting at overveje, hvis man ønsker at båndlægge en arv – uanset om det er en større arv eller en mindre arv.

Har du brug for rådgivning om båndlæggelse af arv, eller vil du høre mere om, hvordan du bedst kan beskytte dine arvinger, er du velkommen til at kontakte PrivatretsAdvokaterne. Vi afregnes i henhold til medgået tid, med sædvanlig timetakst.