HØJESTERETS KENDELSE
afsagt onsdag den 26. juni 2019
Sag 210/2018
A
(advokat Karen Marie Jespersen, beskikket)
mod
B
(advokat Niels-Peter Andreasen, beskikket)
I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten i Holstebro den 8. marts 2018 og af
Vestre Landsrets 10. afdeling den 4. maj 2018.
I påkendelsen har deltaget fem dommere: Marianne Højgaard Pedersen, Poul Dahl Jensen,
Henrik Waaben, Jan Schans Christensen og Lars Apostoli.
Påstande
Kærende, A, har nedlagt påstand om, at sagen henvises til bobehandler.
Indkærede, B, har påstået stadfæstelse.
Sagsfremstilling
A og B blev gift i 1981 og skilt i 2016. Parterne havde under ægteskabet formuefælleskab (nu
delingsformue).
Den 20. december 2017 indbragte A bodelingen for skifteretten. Skiftesagen blev modtaget i
skifteretten den 21. december 2017.
Af skifterettens retsbogsudskrift af 19. januar 2018 fremgår bl.a.:
”Der blev fremlagt anmodning om bistand til bodeling fra A.
…
Indboet var nu blevet delt. Dog således, at der stadig var tre genstande, der ikke kunne
opnås enighed om.
Dette var et skibsur, en træblok og et vaterpas. Der var enighed mellem parterne om at
træblokken var gået til grunde.
Efter en kort forhandling opnåede parterne enighed om, at B fik skibsuret og A fik
vaterpasset.
Dertil var der enighed om, at A havde en vaskemaskine til at stå i den bolig som B nu
beboede. Der var enighed om, at hun kunne afhente denne på samme tidspunkt som hun
hentede vaterpasset.
…
A ville ikke udtage ejendommen. Hendes andel af ejendommen kunne udtages til
gældens værdi af B. B oplyste, at han gerne ville udtage ejendommen på disse vilkår.
Han havde dog brug for en kort udsættelse af sagen for at få det praktiske på plads.
Skifteretten besluttede undtagelsesvis at udsætte sagen på forlig, da B var indstillet på at
overtage ejendommen.
Sagen blev udsat med frist til 2. februar 2018. Parterne skal inden fristens udløb meddele
skifteretten, om sagen er forligt eller ønskes henvist til bobehandler.
…”
Da B ved fristens udløb ikke havde svaret, anmodede A om, at sagen blev henvist til bobehandler.
Ved kendelse af 8. marts 2018 afviste skifteretten at henvise sagen til bobehandler. I afgørelsen
anføres det bl.a.:
”Skifteretten skal indledningsvist bemærke, at en bobehandler ikke kan gennemtvinge et
salg af ejendommen på tvangsauktion. Såfremt A og B er uenige om et eventuelt salg,
skal spørgsmålet uanset forelægges for skifteretten, jf. ægtefælleskiftelovens § 25, stk.
2. Der henvises i øvrigt til Betænkning 2010 nr. 1518 Betænkning om ægtefælleskifte
mv. s. 101, hvorefter bobehandlerens tiltænkte virke alene er administrativ
sagsbehandling, vejledning og mægling. Bobehandleren træffer ikke beslutninger om
salg af aktiver, såfremt der er tvist herom.
Ægtefælleskiftelovens § 1 angår efter bestemmelsens ordlyd alene ægtefællernes opløsning
af sameje om flere særejeaktiver eller deling af ægtefællernes fællesbo, mens enkelttvister
i stedet behandles efter reglerne i ægtefælleskiftelovens § 2.
Skifteretten bemærker, at Betænkning 2010 nr. 1518 Betænkning om ægtefælleskifte
mv. indeholder en klar definition af, at betegnelsen ”bo” dækker over en flerhed af aktiver.
Det fremgår endvidere direkte af betænkningens s. 148, at en fast ejendom alene ikke
kan udgøre et bo. Det lægges herefter til grund, at det kræver en flerhed af aktiver
for, at der foreligger et fællesbo og ikke blot et sameje om et enkelt aktiv.
Henset til Betænkning 2010 nr. 1518 Betænkning om ægtefælleskifte mv., er samejet af
ejendommen X-vej .., 7680 ikke omfattet af ægtefælleskiftelovens § 1, hvorfor
spørgsmålet i stedet skal afgøres ved enkelttvist, jf. ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 1.
Uanset at den juridiske litteratur udgør et beskedent fortolkningsbidrag, skal det yderligere
bemærkes, at litteraturen enstemmigt støtter det synspunkt, at ægtefællers uenighed
om et enkelt aktiv behandles efter reglerne i ægtefælleskiftelovens § 2.”
A kærede skifterettens afgørelse til Vestre Landsret, som den 4. maj 2018 stadfæstede afgørelsen.
I landsrettens afgørelse anføres det bl.a.:
”Det fremgår af retsbogen for skifteretten, at indboet på tidspunktet for det indledende
retsmøde den 19. januar 2018 var delt bortset fra tre genstande. Under retsmødet blev
parterne også enige om, hvorledes disse tre genstande skulle fordeles.
Det eneste tilbageværende aktiv var herefter parternes hidtidige fælles bolig. På mødet
var der enighed om at udsætte sagen med henblik på, at B inden en fastsat frist skulle
meddele, om han havde mulighed for at overtage ejendommen. Da B ved fristens udløb
ikke havde svaret, anmodede A om, at sagen blev henvist til bobehandler.
Henvisning til bobehandler forudsætter, at der er et fællesbo at behandle, jf. overskriften
til ægtefælleskiftelovens kapitel 3.
Et bo er defineret som et sameje om en flerhed af aktiver, jf. betænkning nr. 1518 om
ægtefælleskifte mv. side 141.
Da den hidtidige fælles bolig således ikke udgør et bo, tiltrædes det, at skifteretten har
afvist at henvise sagen til bobehandler.”
Anbringender
A har anført navnlig, at sagen skal henvises til bobehandler, selv om parternes hidtidige fælles
bolig er det eneste tilbageværende aktiv i parternes fællesbo. Når der er tale om ægtefæller
med delingsformue, foreligger der et fællesbo uanset mængden af aktiver. Sagen hverken kan
eller skal løses som en enkelttvist i medfør af ægtefælleskiftelovens § 2. Ejendommen, som
parterne ejer i lige sameje, er overbehæftet og vil derfor ikke kunne afhændes ved et
almindeligt salg uden panthaverens samtykke eller ved frivillig offentlig auktion. B ønsker
ikke at medvirke til et salg, og hun har ikke økonomisk mulighed for at udtage ejendommen.
Der er derfor behov for de reaktionsmuligheder, som en bobehandler har, herunder for salg af
aktiver i medfør af ægtefælleskiftelovens § 25. Landsrettens kendelse vil medføre en
uhensigtsmæssig retstilstand, hvor tvister om indboeffekter af ringe økonomisk værdi
fastholdes med henblik på at sikre skifterettens kompetence til at behandle ægtefællers tvister
om f.eks. en fast ejendom.
B har anført navnlig, at skifterettens kompetence efter ægtefælleskiftelovens § 1, stk. 1, nr. 1,
kræver, at der er tale om ægtefællers fællesbo. Parterne har i enighed delt alle aktiver med
undtagelse af ejendommen. I forarbejderne til ægtefælleskifteloven defineres ”et bo” som en
flerhed af aktiver. Denne definition gælder også for ægtefæller med delingsformue og er i
overensstemmelse med fast praksis på området.
Da der alene er uenighed om den faste ejendom, foreligger der ikke længere et fællesbo, og
skifteretten har derfor ikke hjemmel til at henvise sagen til bobehandler. Det er irrelevant for
den juridiske vurdering af, om der foreligger et bo, at en ejendom er overbehæftet og dermed
ikke kan afhændes ved et almindeligt salg uden panthavers godkendelse.
Retsgrundlag
Ægtefælleskifteloven
I lov om ægtefælleskifte mv. (ægtefælleskifteloven) hedder det bl.a.:
”Kapitel 1. Skifterettens kompetence
Saglig kompetence
§ 1. Skifteretten behandler sager om
1) deling af ægtefællers fællesbo, uanset om bodelene er negative,
2) opløsning af ægtefællers sameje om flere særejeaktiver,
3) opløsning af ugifte samlevendes sameje om flere aktiver i forbindelse med samlivets
ophør og
4) opløsning af andre boer, herunder interessentskabsboer og lign., der ikke behandles
efter konkursreglerne.
Stk. 2. Sager som nævnt i stk. 1 kan angå en del af boet.
Stk. 3. Kapitel 2-5 med undtagelse af §§ 10 og 44 finder tilsvarende anvendelse i sager
som nævnt i stk. 1, nr. 2-4.
…
Kapitel 2. Møder i skifteretten om fællesboskifte
…
Henvisning til bobehandler
§ 17. Skifteretten henviser sagen til bobehandler, hvis en af ægtefællerne anmoder om
det. I modsat fald hæver skifteretten sagen.
…
Kapitel 3. Fællesboets behandling ved bobehandler
Udpegning af bobehandler
§ 18. Henvises en sag til bobehandler, udpeger skifteretten en autoriseret bobehandler til
at varetage bobehandlingen.
…
Bobehandlerens opgaver
§ 19. Bobehandleren vejleder i nødvendigt omfang ægtefællerne om deres retsstilling og
bistår ved praktiske spørgsmål under skiftet. Bobehandleren skal søge at opnå holdbare
løsninger af ægtefællernes konflikter på en betryggende måde, hvor omkostningerne
står i rimeligt forhold til boets værdier.
…
Salg af aktiver
§ 25. Ønsker ingen af ægtefællerne et aktiv udlagt, skal bobehandleren sørge for, at det
afhændes på en måde, som tjener ægtefællernes interesser bedst muligt.
Stk. 2. Er en ægtefælle uenig, anmoder bobehandleren skifteretten om at træffe afgørelse.
Stk. 3. Salg ved auktion sker efter retsplejelovens regler.”
Ægtefælleskifteloven blev indført ved lov nr. 594 af 14. juni 2011. Af lovforslagets almindelige
bemærkninger (Folketingstidende 2010-11, 1. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 193, s.
11 ff.) fremgår bl.a.:
”1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er at forbedre tilbuddet til ægtefæller, der har behov for det
offentliges bistand til deling af deres fællesbo efter en separation eller skilsmisse.
…
Lovforslaget bygger på Ægtefælleskifteudvalgets betænkning nr. 1518/2010 om ægtefælleskifte
mv. (herefter betænkningen).
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
– Ordningen bygger grundlæggende på et samspil mellem skifteret og en autoriseret bobehandler
og har dermed samme struktur som den gældende dødsboskifteordning
(skifteret og autoriseret bobestyrer).
– Skifteretten skal varetage den indledende vejledning og undersøge, om der er mulighed
for forlig mellem ægtefællerne. Hvis ægtefællerne har behov for mere bistand,
skal skifteretten dels udpege en bobehandler, dels afgøre de tvister, der måtte opstå under
bobehandlerens arbejde med delingen. Skifteretten skal endvidere føre tilsyn med
bobehandleren.
…
3. Lovforslagets udformning
3.1. Skifterettens opgaver
3.1.1.Gældende ret
…
Hvis ægtefællerne ikke kan blive enige om at dele boet, kan de hver især rette henvendelse
til skifteretten med henblik på at indbringe bodelingen for skifteretten. Der findes
ingen nærmere regler for, hvordan sagen skal indbringes.
Når skifteretten har modtaget en anmodning om skifte, indkalder retten ægtefællerne til
et forligsmøde. Der er ikke mødepligt til dette møde, så på dette stadium af sagen forudsætter
fremdrift, at begge parter medvirker frivilligt. På mødet bliver fællesejets aktiver
og passiver gennemgået, og skifteretten forsøger at forlige uenigheden mellem ægtefællerne.
Opnås der ikke enighed på forligsmødet, tager skifteretten fællesboet under offentligt
skifte, hvis en af ægtefællerne anmoder om det. Der kan efter gældende praksis
afholdes flere forligsmøder i skifteretten, inden der træffes beslutning om offentligt
skifte.
…
3.1.2. Ægtefælleskifteudvalgets overvejelser
…
3.1.2.2. Indledende møde i skifteretten
Ægtefælleskifteudvalget har overvejet, om der i lyset af, at behandlingen af skiftesager
efter udvalgets forslag fremover skal foretages af en bobehandler, er behov for at indkalde
ægtefællerne til et indledende møde i skifteretten.
Udvalget er af den opfattelse, at det er værdifuldt, at et offentligt ægtefælleskifte starter
med et møde i skifteretten, hvor skifteretten kan foretage en grundlæggende vejledning
og formentlig også vil kunne afslutte behandlingen af nogle sager gennem forligsmægling.
Efter udvalgets opfattelse taler meget imidlertid for, at ægtefæller, der begge er repræsenteret
ved advokat, ikke nødvendigvis bør indkaldes til et vejledningsmøde, da
disse ægtefæller må antages på anden vis at være tilstrækkeligt informeret om skiftebehandlingen.
Hvis begge parter i et sådant tilfælde erklærer, at sagen kan gå direkte over
til bobehandleren, bør ægtefællernes ønske som udgangspunkt respekteres. Udvalget foreslår
derfor, at et offentligt skifte skal indledes med et vejledningsmøde i skifteretten,
medmindre mødet undtagelsesvis skønnes upåkrævet.
…
I boer, der er komplicerede eller f.eks. indeholder en fast ejendom, hvor der skal udarbejdes
overdragelsesdokumenter, og i boer, hvor en eller begge ægtefæller er selvmødere
med aktiver og passiver af en vis størrelse, bør skifteretten udvise
tilbageholdenhed med forligsmæglingen og i stedet i givet fald henvise sagen til en bobehandler.
Udvalget finder, at hvis der er behov for det, bør skifteretten kunne indkalde til yderligere
møder, navnlig hvor boets afslutning ligger lige for. Herudover bør skifteretten
kunne indkalde til nyt møde, hvis en af ægtefællerne ikke møder op.
…
Om sagens videre forløb efter det indledende møde (eller undtagelsesvis de indledende
møder) i skifteretten anfører udvalget, at hvis ægtefællerne ikke kan nå til enighed,
f.eks. fordi oplysningsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt eller skiftet i øvrigt på grund af
karakteren af aktiverne og passiverne er for kompliceret til, at det kan afsluttes på et
indledende vejledningsmøde, bør skifteretten henvise sagen til behandling ved en bobehandler,
hvis en af ægtefællerne anmoder om det.
…
3.1.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig i Ægtefælleskifteudvalgets synspunkter og forslag, og lovforslaget
er i det væsentlige udformet i overensstemmelse med udvalgets lovudkast.
Der henvises til lovforslagets §§ 9-17, 23, 29-36, 65, 72 og 73 og bemærkningerne hertil.
3.3. Skifterettens saglige kompetence
3.3.1. Gældende ret
3.3.1.1. Skifterettens kompetence ved deling af fællesboer og andre boer
Efter gældende ret har skifteretten kompetence til at foretage offentlige fællesboskifter,
mens begge ægtefæller lever. Opgaven er at bistå ægtefællerne med at dele fællesboet
og – hvis det ikke lykkes at få ægtefællerne til at enes – at træffe en retlig afgørelse om
delingen.
…
Efter gældende ret skal tvister under offentligt skifte behandles af skifteretten, mens tvister
under privat skifte som udgangspunkt henhører under de almindelige domstoles
kompetence, medmindre parterne er enige om at indbringe tvisten for skifteretten til afgørelse.
…
3.3.2. Ægtefælleskifteudvalgets overvejelser
3.3.2.1. Det er Ægtefælleskifteudvalgets opfattelse, at alle spørgsmål om de økonomiske
retsvirkninger af formuefællesskabets ophør fremover som udgangspunkt bør overlades
til skifteretten. En sådan samling hos én myndighed vil medføre større gennemsigtighed
for ægtefællerne og i mange tilfælde skabe bedre mulighed for at opnå et samlet forlig,
fordi alle økonomiske forhold bliver behandlet på samme tid.
…
3.3.2.2.Det er udvalget opfattelse, at det vil være uhensigtsmæssigt at opretholde den
gældende praksis, hvorefter fællesboer, hvor begge ægtefællers bodele er negative, som
udgangspunkt ikke kan undergives offentligt skifte.
…
Er der uenighed om enkelte spørgsmål som f.eks. hæftelsen i forhold til en større
gældspost, vil skifteretten skulle henvise ægtefællerne til at anlægge sag efter reglerne
om enkelttvister. Er der uenighed om et større antal aktiver eller passiver, vil også disse
sager skulle henvises til behandling ved bobehandler.
…
3.3.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig i Ægtefælleskifteudvalgets synspunkter og forslag, og lovforslaget
er i det væsentlige udarbejdet i overensstemmelse med udvalgets lovudkast.
…”
Af lovforslagets specielle bemærkninger (Folketingstidende 2010-11, 1. samling, tillæg A, lovforslag
nr. L 193, s. 48 ff.) fremgår bl.a.:
”Til kapitel 1
(Skifterettens kompetence)
Kapitel 1 omhandler skifterettens kompetence. §§ 1 og 2 angår den saglige kompetence
og dermed, hvilke sager skifteretterne skal behandle.
§ 1 handler om boer, dvs. ægtefællers fællesboer, boer opstået ved sammenblanding af
ugifte samlevendes aktiver eller passiver (eller af ægtefællers særejeaktiver eller -passiver)
og andre boer, herunder interessentskabsboer, der ikke behandles efter konkursreglerne.
Det foreslås, at disse boer efter et indledende møde i skifteretten, jf. kapitel 2, i
givet fald skal behandles ved bobehandler efter reglerne i kapitel 3 og 4.
…
Til § 1
Bestemmelsen fastsætter skifterettens saglige kompetence for så vidt angår familieretlige
og visse andre boer.
Bestemmelsen svarer som udgangspunkt til gældende ret. Det foreslås dog som noget
nyt, at skifteretten skal kunne behandle sager om deling af ægtefællers fællesbo, uanset
om bodelene er negative, jf. nedenfor om forslaget til stk. 1, nr. 1. Endvidere foreslås
det som noget nyt, at et skifte kan angå en del af boet, jf. nedenfor om forslaget til stk.
2.
…
Det foreslås, at skifteretten skal have kompetencen til at dele ægtefællers fællesbo, opløse
ægtefællers sameje om flere særejeaktiver, opløse ugifte samlevendes sameje om
flere aktiver og opløse visse andre boer.
Det foreslås, at sådanne boer skal behandles med bistand fra en bobehandler, jf. lovforslagets
kapitel 3 (om ægtefællers fællesbos behandling ved bobehandler) og henvisningen
hertil i stk. 3 (om andre boer end ægtefællers fællesbo). Henvisning til bobehandler
skal dog ikke ske, hvis parterne forliges eller boet på anden måde afsluttes under
et indledende møde i skifteretten, jf. lovforslagets kapitel 2.
Er boet allerede delt ved parternes aftale eller ved en udenlandsk afgørelse, som anerkendes
i Danmark, kan skifteretten ikke behandle sagen.
…
Der foreslås i stk. 2 som noget nyt indført adgang til, at en anmodning om bistand til
skifte kan begrænses til en del af boet (partielt skifte). Bestemmelsen skal understøtte
mulighederne for at foretage et privat skifte, således at parterne privat kan skifte den del
af boet, som de kan nå til enighed om. Er der enkelte elementer, som parterne ikke kan
nå til enighed om, kan de gå til skifteretten og få foretaget et partielt skifte. Er der alene
uenighed mellem ægtefæller om et enkelt aktiv eller et enkelt spørgsmål, må dette dog
søges løst under en sag om en enkelttvist, jf. lovforslagets § 2, stk. 1. Tvister mellem
andre end ægtefæller om et enkelt aktiv eller et enkelt spørgsmål hører efter forslaget
ikke under skifteretten, hvilket svarer til gældende ret. Sådanne tvister mellem andre
end ægtefæller vil derfor også fremover skulle indbringes for de almindelige domstole.
…
Til kapitel 2
(Møder i skifteretten om fællesboskifte)
Kapitel 2 omhandler skifterettens indledende behandling af anmodninger om bistand til
deling af ægtefællers fællesbo. Med undtagelse af § 10 finder kapitlets regler tilsvarende
anvendelse i andre boer, jf. lovforslagets § 1, stk. 3. Den grundlæggende hensigt med de
foreslåede regler er at sikre, at skiftet kommer godt i gang. De foreslåede regler er generelt
udtryk for en ny, samlet regulering af skifterettens indledende behandling i sager om
ægtefælleskifte mv. før en eventuel henvisning til bobehandler.
…
Til § 17
Bestemmelsen angår henvisning af sagen til bobehandler. Bestemmelsen finder tilsvarende
anvendelse i andre boer end ægtefællers fællesbo, jf. lovforslagets § 1, stk. 3.
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer af stk. 2 til Ægtefælleskifteudvalgets
lovudkast i betænkningen.
Det foreslås i stk. 1, at skifteretten henviser sagen til bobehandler, hvis en af ægtefællerne
anmoder om det. I modsat fald hæves sagen.
Bestemmelsen er et udtryk for lovens hovedprincip, hvorefter al egentlig bobehandling
under et offentligt skifte foretages af bobehandleren, jf. nærmere herom i lovforslagets
kapitel 3.
Skifterettens henvisning til bobehandler vil i praksis være relevant i sager, hvor ægtefællerne
ikke på et indledende vejlednings- og forligsmøde i skifteretten enes om at dele
boet eller om at trække sagen tilbage. Der vil derimod i praksis ikke være behov for
henvisning til bobehandler i de ukomplicerede sager, hvor oplysningsgrundlaget er tilstrækkelig
klart, og hvor skifteretten umiddelbart kan afslutte skiftet allerede på et indledende
møde i skifteretten.
…
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til kapitel 3
(Fællesboets behandling ved bobehandler)
Lovforslagets kapitel 3 fastsætter reglerne for behandling ved bobehandler, dvs. for perioden
fra skifterettens henvisning til bobehandler til bobehandlerens afslutning af sagen
ved fremsendelse af udkast til boopgørelse til skifteretten. Skifterettens behandling af
udkastet til boopgørelse er behandlet i lovforslagets kapitel 4, mens lovforslagets kapitel
6 indeholder regler om autorisationsordningen for bobehandlere.
Kapitlets regler finder tilsvarende anvendelse i andre boer end ægtefællers fællesbo, jf.
lovforslagets § 1, stk. 3.
De foreslåede regler knytter sig til den foreslåede nye ordning med behandling af ægtefælleskifter
mv. ved en autoriseret bobehandler og er dermed alle nye.
Til § 18
Bestemmelsen angår udpegning af bobehandleren. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse
i andre boer end ægtefællers fællesbo, jf. lovforslagets § 1, stk. 3.
…
Når en sag henvises til bobehandler efter lovforslagets § 17, følger det af stk. 1, 1. pkt.,
at skifteretten samtidig udpeger en autoriseret bobehandler til at varetage bobehandling.
…
Til § 25
Bestemmelsen angår salg af aktiver, som ingen af ægtefællerne ønsker udlagt. Bestemmelsen
finder tilsvarende anvendelse i andre boer end ægtefællers fællesbo, jf. lovforslagets
§ 1, stk. 3.
…
Det foreslås i stk. 3, at salg ved auktion sker efter retsplejelovens regler.
Behæftede aktiver sælges i givet fald ved tvangsauktion, jf. retsplejelovens § 538 b, stk.
1 (som foreslås konsekvensændret ved lovforslagets § 81, nr. 8-10). Bobehandleren skal
i så fald udføre, hvad der påhviler rekvirenten af en tvangsauktion.
...”
Lovforslaget byggede på Ægtefælleskifteudvalgets betænkning nr. 1518/2010 om ægtefælleskifte
mv. Af betænkningens s. 16 og 67 fremgår bl.a.:
”Kapitel 1. Udvalgets nedsættelse og arbejde
…
4. Terminologi
Udvalget har tilstræbt at forklare den valgte terminologi, efterhånden som den fremkommer
i betænkningen. Visse ord og begreber går dog igen igennem hele betænkningen
og er så centrale for udvalgsarbejdet, at udvalget har fundet det hensigtsmæssigt
med en indledningsvis forklaring:
…
Betegnelsen ”bo”, som i betænkningen anvendes f.eks. om fællesbo og samejebo, skal
her forstås som den formuemasse, der som udgangspunkt skal deles i forbindelse med
skiftet. Ved et ”fællesbo” vil boet omfatte ægtefællernes bodele, dvs. aktiver og passiver
som er omfattet af fællesejet. Ved et ”samejebo” vil boet omfatte en flerhed af aktiver,
som parterne ejer i fællesskab. At der tales om et ”bo” betyder ikke, at der er tale om en
selvstændig juridisk enhed med partsevne. På dette punkt adskiller et ”fællesbo” sig således
fra et dødsbo og et konkursbo. Ægtefællerne bevarer (som altovervejende udgangspunkt)
rådigheden over egne ejendele under skiftet og anses fortsat for at være
skattesubjekter for indtægter ved aktiverne.
…
Kapitel 6. Hovedlinjer i fremtidens skiftestruktur.
1. Indledning
…
Et privat ægtefælleskifte har karakter af en almindelig aftale mellem to parter, og principperne
for privat skifte følger de almindelige aftaleretlige regler og principper.
Offentlige ægtefælleskifter kan derimod betragtes som en mellemting mellem almindelige
civile sager og andre former for ”bodelinger”, f.eks. dødsboskifter og konkurssager.
På nogle punkter minder ægtefælleskifterne om de almindelige civile sager i og med,
at der er to parter med modsatrettede interesser, og at det er parterne selv, der skal tage
initiativ til at få konflikterne løst ved rettens hjælp.
På andre punkter minder ægtefælleskifterne mere om andre sager, som angår opløsning
og deling af boer, hvor der ikke nødvendigvis behøver at være konflikt. Selv om
deling af fællesboer adskiller sig fra dødsboskifter bl.a. ved, at ægtefællerne bevarer
rådigheden over aktiver og passiver under skiftet, går en del træk igen, navnlig fordi
der er tale om en flerhed af aktiver, som skal fordeles.”
Højesterets begrundelse og resultat
Efter ægtefælleskiftelovens § 1, stk. 1, nr. 1, har skifteretten saglig kompetence til at behandle
sager om deling af ægtefællers fællesbo. Højesteret tiltræder, at et sameje om et enkelt aktiv
ikke udgør et bo, og at skifteretten derfor ikke efter § 1, stk. 1, nr. 1, vil være kompetent til at
behandle en sag om deling heraf. Højesteret finder, at bedømmelsen af, om skifteretten har
kompetence til at behandle en sag, skal foretages på tidspunktet for anmodningen om skifte.
Skifteretten modtog den 21. december 2017 anmodning fra A om bistand til skifte af sit og Bs
fællesbo. Skifteretten indkaldte til møde, som blev afholdt den 19. januar 2018. Skifteretten
har i den forbindelse vurderet at have kompetence til at behandle sagen.
Da A den 2. februar 2018 anmodede om, at sagen blev henvist til bobehandler, var
ægtefællerne blevet enige om delingen af boet bortset fra deres tidligere fælles bolig.
Spørgsmålet er herefter, om A har krav på, at sagen henvises til bobehandler efter
ægtefælleskiftelovens § 17, når der alene er uenighed om et enkelt aktiv.
Efter ægtefælleskiftelovens § 17 henviser skifteretten sagen til bobehandler, hvis en af ægtefællerne
anmoder om det. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at bestemmelsen er udtryk
for lovens hovedprincip om, at al egentlig bobehandling under et skifte ved skifteretten
varetages af bobehandleren. Der er ikke i loven fastsat yderligere betingelser for henvisning,
end at en af ægtefællerne skal anmode om det.
Selv om ægtefællernes uenighed på tidspunktet for anmodningen om henvisning til bobehandler
er indskrænket til kun at angå et enkelt aktiv, er det bo, som skifteretten har under behandling,
ikke afsluttet. Når skifteretten har taget et bo under behandling, mister dette således ikke
sin status af at være et bo, blot fordi uenigheden efterhånden indskrænkes til at angå et enkelt
aktiv – også det sidste aktiv i boet skal behandles.
Højesteret finder herefter, at der ikke er grundlag for at afslå As anmodning om henvisning til
bobehandler, selv om uenigheden nu er indskrænket til at angå et enkelt aktiv i boet.
Thi bestemmes:
Landsrettens kendelse ændres, således at sagen hjemvises til skifteretten med henblik på henvisning
til bobehandler.
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger for Højesteret til den anden part.