Tvangsarv er den del af arven, som arvelader (testator) ikke frit kan råde over i sit testamente. Den er reserveret til de nærmeste pårørende – nemlig ægtefælle og livsarvinger (børn, børnebørn osv.).

Tvangsarven udgør 25 % af arveladers formue, mens de resterende 75 % kaldes friarv, som testator frit kan bestemme over i sit testamente. Der findes særlige regler om beløbsbegrænsning af tvangsarven, og mulighed for at bestemme at tvangsarvingen skal have sin arv udbetalt som kontantbeløb, ligesom tvangsarv kan båndlægges (indtil 25. år).